|
Denne film begynder
med at Dr. Rakesh Kumar fortæller "indefra" om "the
Vedic Sciences, Karma, True spiritual concept of Yoga, Types of
Meditation, Jyotisham, Ayurveda, the power of Mantras and about
Bhagwan Sri Satya Sai Baba". Hovedpointen er, at videnskab,
religion, astrologi o.l. ikke er hinandens modsætninger (som i
traditionel vestlig tænkning), men komplementære elementer i den
måde verden fungerer på. Dr. Rakesh lover os endda, at en
tilstand at total global harmomi er umiddelbart forestående:
"You´ll live to see it, I assure You".
"Hvad er
forskellen på de hinduer, der ser Sai Baba som en inkarneret gud
og andre hinduistiske retninger?", spørges der.
Dr. Rakesh Kumar:
Man må skelne mellem religion og spiritualitet. Det første
handler om vejen til gud og består af utallige ritualer omkring
rigtig mange guddomme, mens spiritualitet handler om den eneste
sande vej til Gud: Kærlighed. har man troen og mener det
alvorligt, opnår man et direkte bånd til Gud;
"As simple as that".
I næste afsnit møder
vi Dr. Laina Karthikeyan, der - uden at formulere det
direkte overfor elever og kolleger - baserer sin undervisning på
New York City College of Technology på Sai Babas idéer om
EduCare (“Education with Care”). Dr. Laina Karthikeyan
fortæller om sin opvækstmæssige og uddannelsesmæssige baggrund,
og (selvironisk) om hvordan hun opgav drømmen om en Nobelpris i
kraft af sin forskning, for i stedet at følge sit kald som
underviser på en multikulturelle skole med mange mønsterbrydere
uddannelsesmæssigt. Hendes største glæde er dog at være guru i
den søndagsskole i Flushing, som hun selv etablerede i 1990. Her
deltager 70 til 80 børn og unge i alderen 6 til 18 år i kurser i
"Human values", hvis formål er at etablere forståelse for
menneskets inderste kerne af godhed, således at man bedre kan
tackle tilværelsen. Vi har glemt at vi inderst inde er Gud, da
Gud er tilstede i alting, og vi må derfor genopdage de fem
guddommeligt indstiftede værdier; Sandhed, Retfærdighed, Fred,
Kærlighed og Ikke-vold. Sai Baba lægger vægt på forbindelsen
mellem de tre H´er: Hoved, Hjerte og Hænder, får vi at
vide. Alle kan - uanset religion - "aftappe" deres indre
godhed; det handler ikke om religion, men om multikulturalisme!
Alligevel slutter Dr. Laina Karthikeyan med at fortælle om en
underlig oplevelse, hun engang havde efter en undervisningstime,
og som hun kun kan forstå som en mirakuløs henvendelse fra Sai
Baba; hun vender sig - efter en samtale med en elev - atter mod
den tavle, som hun netop havde vasket ren, og til hendes stor
undren er der nu skrevet:
"Dr. Karthikeyan is love and be loved".
|
|
|
|
Denne film begynde med at Dr.
Laina Karthikeyan fortæller, hvordan hun forsøger at inddrage
Sai Babas lære i sin undervisningspraksis, fordi hun ved,
at det gør en forskel - det får hun mange breve om og det
er det eftermæle, hun gerne vil have; at hun gjorde en forskel,
at have bidraget til at gøre livet bedre for nogen. Al det
materielle; vore eksamener, vore rigdom - det betyder dybest set
intet. Derfor vil Dr. Laina Karthikeyan aldrig glemme Sai
Babas ord:
"To love all, serve all".
Efter at vi har forklaret
formålet med vores tværfaglige studietur til New York City,
hvordan vi har benyttet sociale netværk i "Open Space"
til at etablere de fleste kontakter etc., fortæller Dr. Laina
Karthikeyan, at hun også har forsøgt sig med tværfaglighed i
forskellige sammenhænge, dels fordi tingene jo hænger sammen,
dels fordi undervisningen bliver sjovere, når eleverne kan se
sammenhængen.
Der udspiller sig derpå en dialog om, hvor vigtigt det er, at
vise eleverne, at trods bombardementet af multikulturel
mangfoldighed er vi alle fundamentalt set ens; at de, når de
åbner deres hjerter, ikke mere vil fokusere negativt
forskelligheder, men se dem som noget smukt. Dr. Laina
Karthikeyan siger tit til sine elever, at hun nødigt så sig selv
klonet, da hun nødigt kun ville møde kopier af sig sig selv.
Vi skal ikke blot udstyre
eleverne med faglige færdigheder, men primært med almene
menneskelige kompetencer og værdisæt:
"Human first".
Dr. Laina Karthikeyan fortæller,
at efter 9.11, retter folk atter interessen mod det religiøse og
mod Gud. Mange fra forskellige religioner og af forskellige
racer føler sig tiltrukket af Sai Babas lære, fordi de længes
efter fred og svar på alle tidens spørgsmål - vold, terror osv.
Og langsomt overvinder folk angsten for det fremmede. Tag Obama
som eksempel; tænk at man nu accepterer en ikke-hvid som
præsident! Der vil komme en dag, hvor vi alle dele læren, siger
Dr. Laina Karthikeyan (mens hun hurtigt og henkastet peger på et
billede af Sai Baba):
"Lets be honest about it; Oh God. Desires right, problems. So
you pray to God: Please help me get over this problem or that".
Det vi frygter og er usikre overfor, for eksempel med hensyn
til den økonomiske situation, vi må se i øjnene lige for tiden,
det skaber grundlaget for at vi søger svar i os selv - og hos
Gud. Havde vi ikke alle disse problemer, ville vi ikke søge nye
svar. Målet er at finde sit indre jeg og opdage, at det ikke er
anderledes end andres indre jeg´er - vi opfatter os blot som
anderledes, men det er vi ikke.
Men vi er ved at vågne op.
|
|
|
Denne film begynder med en
kort snak om de der er imod det tværreligiøse og tværkulturelle møde, og
som ikke forholder sig til, at "verden skrumper" på grund af
internettets fremkomst o.l.
Dr. Rakesh Kumar indleder
sit afsluttende indlæg med at vise os, at det er forkert at påstå, at
"God is no/where", når sandheden er, at "GOD IS NOW----HERE"!
Selvom der er forskel på religionen med dens traditionelle dyrkelse
af konkrete gudeinkarnationer, der giver personen tro og håb, og så den
spirituelle erkendelse af det guddommelige, så er begge dele udtryk for
et menneskeligt instinkt. Når noget rigtig går galt i vores liv, så er
det første vi gør at sige: "Åh, Gud". Det kommer fra hjertet - ikke
fra hjernen. Derfor ved selv den ikke-troende dybest set godt, at
der er en gud, han nægter blot at erkende det.
Hvis vi tror på det guddommelige frem for Gud, slipper vi for alverdens
problemer med udgangspunkt i "Min Gud/Din Gud". Alle religioner -alle
hellige skrifter - lærer os grundlæggende det samme, blot fortolket og
oversat forskelligt, og alle de religiøse ledere bør opgive deres
fundamentalisme og sætte sig sammen og erkende, at sprogene er
forskellige, men budskabet det samme.
Udviklingen skyldes ikke
blot uvidenhed og mørke, men er led i en større plan. Det stod allerede
i nogle gamle hinduistiske skrifter, at mennesket vil fornægte Gud, bror
vil dræbe bror, der vil komme grådighed, vrede, krige og ødelæggelse.
Men der står også, at vi vil stå dette igennem og indtræde i en ny
epoke, hvor mennesket bliver genskabt som følge af en ny indsigt i det
guddommelige. Og det var derfor at Sai Baba kom til verden, for hvis en
million eller blot fem tusinde mand i et land får dette indsigt, og
tilsvarende i andre lande, så bliver det til et ocean, og så er den nye
tidsalder begyndt.
Morgendagens vision
påbegyndes i dag. Det er os der skal bringe det videre til børnene, og
inden længe vil vi se et nyt morgengry. Men det kan kun ske, hvis vi
realiserer Sai Babas spirituelle lære. Der er absolut ikke nogen anden
vej, for videnskaben har nået sin grænse. Mennesket har opnået alt; vi
har erobret rummet, lagt verdener øde gennem krig, vi har udbredt
narkotika og alkohol. Vi er blevet det farligste dyr på kloden. Så vi
må begynde forfra, nå tilbage til det basale og opdage vores
inderste jeg, hvad vi kommer fra etc. Forandringerne begynder først, når
vi tager ansvaret for det. Det må begynde hos forældrene og lærerne og
så sprede sig til de større fællesskaber, i landene og over
landegrænser. Det må begynde ét sted. Der vil altid være opstand imod
godheden, men vi må aldrig opgive vore ambition om at finde Gud i os
selv og gøre vores børn til lysende stjerner - eller blomster i Guds
have.
Afslutningsvis fortæller Dr.
Laina Karthikeyan igen om de imponerende resultater hun får, når hun
bygger sin undervisning på Sai Babas lære:
"You know, all small ways contributes to the good". |