Hare Krishna i London

I september 2009 besøgte jeg Radha Krishna Templet i London. Læs eventuelt mere her eller se nedenstående film.

Denne film indeholder en generel introduktion til hinduismen, idet vi hører om den historiske tilblivelse, de hellige skrifter og centrale begreber som dharma og skabelse.

 

 

Her hører vi om, hvordan alle religionerne forsøger at forklare de uretfærdige levevilkår, som forskellige mennesker lever under, og om hvordan Hare Krishna finder svaret ved hjælp af karmaloven, idéen om at gøre Gud til centrum i vores liv og bruge meditation som vejen ud af genfødslernes kredsløb, eksemplificeret ved "My name is Earl" o.l.

 

I dette afsnit understreges det først, at man kan have god karma, men misbruge den på yderst negative måder - og omvendt. Dette illustreres med eksempler som George Bush, Adolf Hitler, Martin Luther King, Mother Teresa og Ophra Winfrey. Buddhismens fremstilling af karmaloven inddrages kort, hvorefter der redegøres for forholdet mellem templets munke og nonner og lægfolket, samt den disciplinerede livsførsel, som et liv som munk kræver.

Her forklares det, hvordan man kan nærme sig Gud, når man bruger sin bedekrans og reciterer Guds navne, og bringer sig selv i en meditativ tilstand. Der paralleliseres til andre religioners mystiske dimension, ligesom hele formålet med den religiøse praksis i hinduismen understreges, nemlig at gøre Gud til centrum i ens liv. Forskellen på monoteisme og monisme understreges med  henvisning til hinduismens ene skabergud, hvorpå templets dagsprogram gennemgås. Endelig berøres begreber som kyskhed, kastemærker og renselse.

I dette afsnit hører vi først om Bhaktivedanta Swami Prabhupadas mission, og vi får på denne baggrund et bud på forskellen på Hare Krishna og andre grene indenfor hinduismen; Hare Krishna er langt mere global og også mere ortodoks for så vidt angår de strenge regler om vegetarisme, afholdenhed etc. Til sidst hører vi om, hvordan man bør opføre sig, når man besøger templet, og om hvordan guderne ikke blot repræsenteres ved templets figurer, men - efter en indvielse - er tilstede i disse.

 

Efter 2 minutters introduktion til gudstjenesten følger små 8 minutters uddrag fra denne.