Denne film indeholder en introduktion til livet i
dette kombinerede tempel og ashram. Først hører vi,
at
yogierne, her som mange andre steder, lever i et
spirituelt fællesskab, baseret på de gamle
vedaskrifter, sammen med stedets åndelige mester,
der virker som deres lærer. Dernæst forklares nogle
centrale forhold ved hinduismen, idet der
perspektiveres til andre religioner. Hinduismen har
ingen stifter, ingen hellig bogen, ingen
åbenbaringer. Santana Dharma er samlebetegnelsen
for, hvad det drejer sig om, nemlig at opleve
erkendelse eller oplysning om altings sande natur.
Hinduismen viser vejen til bevidstgørelse om Maya
eller altings illusion, og i ashrammen leder
mesteren yogierne mod denne oplysning, som ikke
opnås via traditionel tænkning og indlæring, men
alene via en erkendelse, der overskrider dette.
Normalt opsamler vi blot erfaringer og
informationer; vi lærer vores navn, vi lærer om godt
og ondt, om at have mål i tilværelsen, lige som vi
påvirkes af skolen og samfundets som sådan. Vi lærer
hvordan vi bør være, men ikke hvad vi
virkelig er, hvad der er essensen i os . Derfor
finder vi ikke ro, stabilitet og lykke, før vi opnår
erkendelse.
|
Denne film begynder med at der gives et eksempel
hentet fra radja-yoga. Det handler i sin kerne om,
at vi nok kan sanse, føle og tænke, men hvad
det er, der sanser, føler og tænker, hvad "jeg´et"
er for noget, det ved vi ikke umiddelbart.
Yogierne i templet bruger al deres tid til, nærmest
som i et laboratorium, at søge viden om denne
inderste essens og dermed kilden til lykke. Det
allervigtigste i dette spirituelle miljø - som i
alle andre - er at finde og tilslutte sig en fuldt
oplyst mester. Men dette er ikke en quiz for os på
besøg. Yogien ønsker blot at åbne vore øjne, så vi
begynder at undres og at søge. Derpå får vi
gentaget, at der ikke er nogen grundlægger,
åbenbaring, hellig bog o.l. i hinduismen, men alene
den altomfattende dharma eller altomfattende
religion. Derfor kan man også udtrykke hinduismen på
mange forskellige religiøse eller filosofiske måder,
ja der findes endog en hinduistisk ateisme, der ikke
tror på guder, men som alligevel praktisere
spirituel aktivitet. Og der er de som vælger
hengivenhedens vej, bhakti-yoga. For eksempel Hare
Krishna eller Shiva-bhakti og Vishnu-bhakti. Dette
tempel forsøger at inkludere alle veje, herunder
visdommens, inyana, hvor man for eksempel søger
svaret på "livets mening", hvem man er, hvad
bevidsthed er osv. Og Hatha-yoga, den fysiske
udøvelse af yoga. Det hele vil føre frem til
erkendelsen af det guddommelige og ens sande natur.
Det er ligesom, at der er mange stiger til den samme
bjergtop, og "bjergtoppen" er "den rene bevidsthed"
eller "selvet". Alle templets gudestatuer
repræsentere aspekter af det hellige, for hinduismen
er ikke, som mange tror, polyteisme. For
hinduer udspringer alting af en substans; den
kollektive bevidsthed eller Gud, om man vil.
Denne
afsluttende film begynder med en understregning af,
at vi alle, fra det øjeblik vi er blevet født, dør
lidt hele tiden. Dernæst forklares ordet guru, der
stammer fra sanskrit, hvor det betyder lærer;
musiklærer, biologilærer osv. Begrebets essens er
dog den oplyste mester, der via sin erkendelse har
transcenderet det mørke, som indhylder sindet, og nu
lever i ren bevidsthed. Kun sådan en person vil
kunne hjælpe mig med at komme ud af mørket. Så tages
der fat på reinkarnations- og karmabegreberne. Karma
er noget meget komplekst, men man kan parallelisere
til fysikkens lov om energiens konstans. På samme
måde er der "noget" der reinkarneres, men det
er så dybt et spørsmål, at det ikke kan forklares
på 10 minutter. I filmens anden del er vi inde i et
rum indviet til Rada og Krishna. Det minder lidt om
et Hare Krishna tempel, da Rada er gudinde for
kærlighed og Krishna det mandlige modstykke.
|
Gudestatuerne symboliserer det guddommeliges mange
og skiftende energiformer. For ligesom vi ikke er
det samme hele tiden, vi kan være en, når vi
er datter, en, når vi er ægtemand, en,
når vi er studerende, forfatter, ven osv., på samme
måde har det guddommelig mange aspekter. For
eksempel moderaspektet, som i dette tempels
Durga-figur, eller Ganesh, der kan fjerne
forhindringer osv. Alle gudefigurerne har forskellig
symbolik, det være sig redskaber, som de bruger,
eller deres legemsdele osv. Shiva findes i mange
varianter, men er dog en og samme gud. Symbolikken
udspringer af traditionen, af puranaerne og andre
hellige skrifter, og viser tit forskellige
eksistensniveauer. Manger mennesker har glimtvis
erkendelse, men kan ikke fastholde det, hvis ikke de
er i nærheden af en mester, der kan hjælpe dem til
en fuldkommen forvandling på det indre plan. Guruen
kan nemlig følge, hvad der er sker hos disciplen,
mens erkendelsen kommer bag på denne selv. Det
guddommelige er til stede i alt i følge de
hellige skriftr; i vinden, i træer osv., fordi der
er ingen steder, hvor det guddommelige ikke er fuldt
tilstede. Men vi ser ikke den sande natur bag
det navn eller den form, som vi tilskriver et eller
andet. Alt er helligt, men når koen har en særlig
status i hinduismen, er det fordi den forbindes med
kohyrden Krishna, den menneskelige manifestation af
det guddommelige. Tre guder, Vishnu, Shiva og
Brahman, repræsenterer de tre livsformer; skabelse,
bevarelse og ødelæggelse. Brahman er skaberen,
Vishnu er bevareren og Shiva er ødelæggelsens herre.
Disse tre kræfter er på spil i hvert eneste øjeblik.
Hele tiden skabes der nye celler i vores krop, mens
andre går til grunde. Alligevel er der "noget" i os,
der består.
Guderne
afbilledes i mange former svarende til de mange
myter om dem. I rummet er der endvidere nogle meget
finde tronagtige stole med billeder placeret på
sæderne. Det er fotos af den nuværende guru og hans
egne tre guruer eller papamparaer, som det hedder på
sanskrit.Endelig får vi forklaret de fire
forskellige måder, andre eng guruerne kan lever
deres liv på i dette fællesskab. Man kan leve i
cølibat i en kortere eller længere periode for
fuldkommen at hellige sig studierne, man kan leve i
et almindeligt ægteskab, man kan vie hele sit liv
til at være munk eller man kan leve i en platonisk
parforhold, hvor begge tjener templet. De allermest
oplyste forlader verden endnu mere og hengiver sig
til et liv i huler i de indiske bjerge. Kønnet
betyder intet i denne tradition; munke og nonner
betragtes fuldstændigt ens. Det handler ikke om
kønnet, men om det spirituelle.
|