I juli 2010 besøgte jeg Hindu Samaj
templet i Bangkok
Del 1 Via den tilhørende skole ankommer vi til templet, hvor
folk ankommer lidt efter lidt og udfører individuelle
ritualer (afsyngelse af hymner, bøn, offer o.l.) rettet mod
gudefigurerne, Lingam og Yoni m.v.
Del 2 Vi er vidne til en helt traditionelt hinduistisk kult,
hvor brahmin og lægfolk tilbeder guderne med blomster, frugt
o.l. Først er strukturen ret løs, men efterhånden fokuserer
alle på brahminens fremføring af Agni og den hellige
hårvifte for guderne o.l. Kulten kulminerer med de troendes
indtagelse af prasad (helliggjort kokosmælk), deres
modtagelse af en tilak (rød prik i panden), samt deres
hengivelse til Agni.
Og i august måned vendte
jeg tilbage...
Del 3
Med nogen besvær finder jeg tilbage til Hindu Samaj, der er
åbent, men i første omgang uden den store aktivitet. Dog er nogle få
mennesker i gang med med individuelle ritualer, og efter et stykke
tid ser vi, hvordan brahminerne hilser på hinanden - og på guderne,
lige som stedets lingam og yoni er genstand for rituel tilbedelse.
Til sidst ser vi, hvordan brahminerne øver sig på veda-hymnerne -
med mere eller mindre succes.
Del 4
Brahminerne øver stadigt på de gamle veda-hymner, men må
samtidigt hjælpe en lille familie med at bringe et offer til
guderne. Først arrangerer kvinderne på egen hånd offergaverne, som
består af lotusblomster, blomsterkranse, frugt, juice o.l. Senere
dukker familiefaderen op sammen med en brahmin, der giver diverse
anvisninger, hvorefter den lille familie fremfører deres bønner,
mens brahminen bringer offergaverne helt frem til guderne. Til sidst
indtager familemedlemmerne noget indviet frugt og prasad, ligesom de
får en tilak i panden.
Del 5
En brahmin er i gang med at "servicere" guderne, men
afbrydes at en kvinde, der bringer et mindre offer, og som tak
modtager tilak, indviet frugt og prasad. Dernæst ser vi, hvordan
brahminerne stadigt morer sig med de vanskelige veda-hymner, alt
imens et par skolepiger drister sig til at gennemføre deres
feltarbejde, der består af interview, notattagning og fotograferen.
Som tak for deres interesse modtager piger noget indviet frugt og
prasad, ligesom de får en tilak ipanden.