Ortodokse jøder i Brooklyn, New York City  

I efteråret 2010 besøgte jeg, under et studieophold i New York City, de ultraortodokse hassidiske jøder omkring Crown Heights i Brooklyn. Vores guide var Beryl Epstein, der tilhører den retning, der hedder Lubavitch, og som er opkaldt efter en lille by i Rusland, hvor deres første rabbiner kom fra. Lubavitchernes hovedkvarter ligger på 77 Eastern Parkway, og herfra begyndte min tur rundt i den ultraortodokse jødedom, som ellers er kendetegnet ved ikke at være særlig åben eller interesseret i at involvere sig med omverdenen.
Nedenfor kan du se de film jeg optog eller læse mine parafraser over dem.
 

I dette filmklip problematiserer rabbi Beryl Epstein fra "Hasiddic Tours" i Crown Heights-kvarteret i Brooklyn først spørgsmålet om at have patent på sandheden ved at fortælle en vittighed, hvis pointe - måske - er, at jøderne ser meget pragmatisk på dette.

Jøderne har 613 bud, fortæller rabbi Epstein; ét om hvordan man skal tage sko på, ét om på hvilken side man bør falde i søvn, ét om ikke at bære både uld og bomuld samtidigt osv. Hvorfor alle disse bud? Fordi Gud siger det. Vil du vide mere, så spørg ham.
De mange bud fylder hele din dag og dertil kommer alle budene om hvad du skal sige og hvornår, samt hvad du ikke må sige osv. Og så er der din tankevirksomhed, hvor det for en jøde gælder, at du skal tænke over visse ting på bestemte tidspunkter i løbet af dagen osv.

Men Gud forlanger ikke dette af alle klodens beboere. Efter Syndfloden opstillede han 7 love, og hvis man overholder disse, kommer man i himlen, uanset religiøst tilhørselsforhold. Hvis en religion lever op til disse love, så betragter jøderne den som sand, men hvis du vil konvertere til jødedommen, så skal du overholde de 613 bud. Hvorfor i alverden skulle man dog opgive McDonalds og en hel masse andre goder? Jøderne opfordrer ikke nogen til at konverteret - snarere tværtimod. Men sker det, så bliver man sendt i skole et helt år, for har man først sagt ja til de 613 bud, så er der ingen vej tilbage.

Gud vil altså have, at alle mennesker skal holde de 7 love, men jøderne desuden alle de 613 bud. Men har nogen set ham udbrede dette ved hjælp af en megafon? Ingen vil jo bryde sig om at blive pålagt en bestemt adfærd. Se på børn, der kun rydder deres værelser op, hvis de får besked på IKKE at gøre det! Gud skal altså finde en måde at motivere os til at holde de 7 love. 

Det handler om følelser, og dem kan man ikke kommandere over. Hvordan får vi for eksempel Johnny til at rydde op på sit værelse? Ja, vi kan jo holde bilnøglerne op foran næsen på ham og sige, at hvis han rydder op, låner han bilen, hvis ikke, så låner han ikke nogen bil.
Det handler om belønning og straf, glæde og smerte. Det er lige som den jødiske bonde, hvis ko nægtede at lade sig trække af stalden på grund af vinterkulden. Først da han monterede en mekanisme på den, der fik en gulerod til at hænge foran mulen på den, ville den ud!
I vore liv er der massevis af gulerødder; mad, tøj og bolig for eksempel. Du kan vælge at blive i sengen, men så mister du dit job. Når du er sulten nok, skal du nok stå og og gå ud og finde dig et arbejde. Du skal jo betale din husleje, din bil, lystbåden, flyet osv. Der er masser af gulerødder, der kan få os ud af sengen, men problemet med motivationstankegangen er, at når aktierne stiger, er vi glade, når de falder, bliver vi ulykkelige. Bilen gør mig lykkelig, indtil den går i stykker. Mit livs kærlighed dukker op og gør mig lykkelig, men når det går i stykker, bryder jeg sammen. Det er som at leve hele livet i en rutsjebane.
Vi må lede efter den konstant, der ikke forandrer sig, når alting går op eller ned. Folk gifter sig, fordi de er forelskede i hinanden, men i løbet af et år eller to vil de bare væk fra hinanden - jo før, jo bedre. Hvordan kan det være? Det du elskede hos den anden er enten forsvunden eller også har du ændret opfattelse. Hvad kan man finde ,som aldrig ændrer sig, hos den anden? Kan man finde dette, forelske sig i det og gifte sig på grund af dette, ja så vil alle ægteskaber holde.


Mænd bliver skaldede og kvinder gravide, vores hormonbalance og vores sindstilstande ændrer sig livet igennem, men ligesom børn kan fascineres af at spille med handskedukker, så er der en hånd der styrer os mennesker, og det er sjælen, som aldrig forandrer sig. Forelsker vi os i hinandens sjæle, så vil ethvert forhold altid holde. Men hvordan får vi øje på sjælen?

Der er noget ved hassidisk jødedom, som folk har svært ved at forstå. Man ser disse mærkelige mænd gå formålsløst omkring i gaderne, som om de ikke anede at verden eksisterer. Men de er bare ikke optaget af, at tænke på det jordiske, for de bruger al deres tid på at fundere over det sjælelige. Derfor må alt der kan distrahere dem elimineres, og derfor forbyder man nogen at se fjernsyn før de er fyldt 20 år. Fjernsyn og reklamer drejer din opmærksomhed over på noget materielt, som du så "skal" have. McDonalds har for eksempel gjort børn "besatte" med "Happy Meal". De har brugt millioner på få minutters reklame, for at få netop lige ham, der kigger på til at købe. De bygger det op på baggrund af fokusgrupper, så de ved, at det virker. Gud ske lov at vi ikke er sultne fem gange dagligt, men kun tre. Men alligevel strømmer folk til butikkerne. Det er hvad massemedierne gør ved folk, så derfor har man altså forbud mod fjernsyn, aviser, magasiner osv.

Tilsvarende holdes piger og drenge adskilt i skolerne, så de ikke bliver tiltrukket af hinandens kroppe frem for sjælene. Man skal ikke være rumforsker for at forstå dette, og alle beviser siger, at når drenge og piger holdes adskilt, så stiger pigernes karakterer markant, for piger vil ikke overgå drengene, men heller være "Fru Passiv".

Det der sker er, at hvis man får lov til at vise sine lyster frem, så fremkalder det blot flere lyster, som vi vil have tilfredsstillet. Og når to mennesker bliver gift, så vil de uafladeligt fremføre deres lyster i munden på hinanden - uden ende, fordi vore lyster er uden ende. Det fører os direkte til kaos, så idealet er, at man bliver herre over sine lyster, således at man, når man er blevet gift, vil kunne give til den anden. Og sådan et forhold, hvor begge parter altså giver mere end de tager, dét er det perfekte forhold. Bryllupssalen her har både en indgang for mænd og en for kvinder, for hvis de to køn skulle passere gennem samme indgang ville de komme for alt for tæt, og tilsvarende er deles selve salen af en høj væg, hvor mænd danser med mænd på den ene side og kvinder med kvinder på den anden. Derved kan man bedre glæde sig over selve bryllupsbegivenheden og føle sig fuldkommen fri, ja det skaber faktisk en meget høj grad af spiritualitet, når de to køn er adskilt på denne måde.
Endelig forsøger man at fjerne alt andet, der kan påvirke negativt på en ubevidst måde, for eksempel stressfaktorer, der trækker mennesker ned på et dyrisk niveau uden sjæleligt fokus. Det vil sige, at man forbyder ca. 99,9% af det "normale" liv, så hvad bliver der egentligt tilbage? Jo, det vil nok overraske de fleste.

En lærd mand sagde engang: "Tænk over, hvad du tænker på, når du møder andre mennesker". Der sker jo altid dét rent ubevidst, at vi spørger os selv, om de har mange penge, hvorfor de går i det tøj, de gør, kører i de biler, de gør, om deres intelligens eller lignende, Vi ser overhovedet ikke dem, men kun det som vi har hovedet fyldt af.  Hvis en person siger til dig, at alle er så sure, så skyldes det, at vedkomne ikke kan se andet end det sure. Sådan noget er farligt! Det handler om at vide mest muligt om sjæle, så det er sjælene, man får øje på!

 I dette jødiske samfund studerer man - indtil man er fyldt 20 år - fra 7:30 til 21:30 syv dage om ugen. Det er lettere sagt end gjort, og gælder både piger og drenge, selvom pigerne får små pauser. Kun på denne måde bliver man så klog på det sjælelige, at man er som håndkirurgen, der mærker enhver deformitet, når han giver folk hånden. Og kun på denne måde, bliver det helt naturligt kun at se sjælen og ikke kroppen, når man møder andre mennesker.
Folk her ved mere om vore sjæle end om den fysiske verden med planeterne osv., men alligevel har 20 års studier kun afdækket overfladen, da der er uendeligt meget at sige om det sjælelige. Altså; to mennesker bliver præsenteret for hinanden, og pludselig kommer de hjem begejstrede over at have mødt den mest vidunderlige sjæl, man kan forestille sig. Smukt, ikke. 98% sjæl og 2% krop. eller 98% krop og 2% sjæl. Hvilket forhold vil mon holde? Andre har en skilsmisseprocent på 50, men vi har en på en, fordi vi betages af sjæle. En jødisk lov siger, at man skal møde en person, før man gifter sig med vedkomne. Er det ikke lidt bizart, at Gud opstiller en sådan lov? Nej, for når man har studeret sjæle så intensivt, kan man ende med at tro, at man ved alt uden at have mødt folk. Og vi har trods alt stadigt 2% krop med i vores beslutninger. Vi er jo både sjæl og krop.
 

I filmen til venstre er vi i den lokale synagoge, hvor der er en livlig aktivitet bestående af afsyngelse af religiøse sange, dans, individuel og gruppevis skriftstudier iført den foreskrevne religiøse beklædning og de tilhørende rituelle genstande. Tefillinerne anbringes i panden. Bederemmene vikles af og på, der rettes på bedesjalene osv. Bønner fremsiges under den obligatoriske rokken med overkroppen, og læren diskuteres ivrigt og højrøstet. Enkelte hviler sig eller sover, mens andre igen ordner forretninger o.l. pr. mobitelefon. Og nogle passer småbørn!

Denne film begynder med rabbinerens fremhævning af, at jødedom ikke handler om at sælge alt man har og sætte sig op på en bjergtop, men om at praktisere et liv fyldt af godhed og omsorg.
Stifteren af denne jødiske menighed døde for 16 år siden på en historisk dag i følge den jødiske kalender; det var netop på denne dag, at jøderne engang ville indtage Israel på Guds befaling. Men de mødte modstand, og midt i slaget kom de i en trængt situation. Joshua vendte sig til Gud og bad ham stoppe solens gang over himlen, og Gud gjorde, som Joshua havde ønsket det.
Men hvorfor bad Joshua ikke Gud om at dræbe fjenderne, frem for at gå en omvej? Joshua svar var: "Selvfølgelig kan Gud gøre alt, men havde han slået fjenden, var det ikke os, der havde vundet slaget, men Gud". Joshua ville, at hans soldater skulle være dem, der vandt slaget, selvom de havde brug for mere tid. Så Joshua sagde, at nu havde han gjort det, som han kunne, for at de skulle vinde slaget. Men soldaterne spurgte: "Kunne Gud ikke..."? Joshua: "JO! Men han vil, at det er os, der vinder slaget"
Det er den lære, som vi kan uddrage; det er op til os. Vi kan gøre denne verden til et bedre sted at være. Det er som hvis en far sætter sig ned med sin søn og siger til ham: "Jeg er milliardær, og jeg er ligeglad med hvad du vil beskæftige dig med i dit liv. Jeg vil garantere dig succes, men jeg forlanger af dig, at du arbejder for sagen". Sådan er det med Gud. Han vil, at vi får succes, men forlanger også, at vi arbejder for sagen.

Efter denne lille belæring besøger vi det sted, hvor man reparerer torah-ruller. Vi får fortalt, at der er 304.805 bogstaver i torahen, og at den er ødelagt, hvis blot et bogstav krakelerer eller to bogstaver rører ved hinanden. Sker dette, for eksempel i Australien, vil man sende torah-rullen til dette værksted i Brooklyn, hvor en ekspert vil gå alle bogstaverne igennem. Torahen er oprindeligt skrevet med en fjer, men det er tilladt at reparere den med en særlig pen.

Men da den blev fremstillet foregik det ved synkron oplæsning og nedskrivning af bogstavet, således at dens fuldkommenhed blev sikret. Torahen læses fra højre mod venstre, og hver eneste linje er identisk fra torah til torah. Den består af 200 kolonner medskrevet på 60 dyreskind.

Vi bevæger os derpå ind i det værksted, hvor man fremstiller tefilliner; den lille boks som troende jødiske mænd anbringer i panden før de beder, således at kærligheden til og lydigheden overfor Gud bedre kan "trænge ind". Materialet er okseskind, da det er hårdt og solidt, men dog alligevel muligt at opbløde og tilforme. Hver tefillin er fremstillet af ét eneste stykke skind og udformet med fire indre rum i hvilke man anbringer lange stykker dyreskind, hvorpå der er nedskrevet, hvad der står i torahen om netop brugen af tefilliner.
Selv under holocaust ønskede mange at bruge tefilliner, så derfor lod de udforme nogle ekstremt små udgaver, som så blev smuglet ind i koncentrationslejrene af nogle mennesker, der på denne måde opgav deres liv i fred og frihed, for at udføre denne hellige mission.

Mens vi afslutningsvis kan følge med i, hvordan en mini-skriftrulle bliver rullet stramt op, bundet sammen med et hår og anbragt i en tefellin, hører vi om, hvordan den troende jøde forventer, at hans liv bliver velsignet ved brug af denne, og om at man, hvis man møder sygdom og modgang, straks vil bringe sin tefellin til dette værksted, for at få den tjekket for eventuelle mangler.

 I denne film er vi i kvindernes rituelle baderum. Vi får forklaret, at når en kvinde er gravid, må hendes kroppe indstille sig mod at tjene det potentielle liv. Gud har nemlig sagt i torahen, at et jødisk par skal holde sig adskilt i minimum 5 dage, når kvindes cyklus indtræder, og 7 dage, når den afsluttes.  På den 7. dags aften skal kvinden gå til badehuset, hvor hun vil blive ført ind i et forberedelsesrum. Her fjerner hun al makeup og andet "kunstigt" på kroppen. Derpå går hun ned i et bassin fyldt med "levende" vand. Når kvinden stiger op af bassinet, tager hun en varm kåbe på og venter mindst 20 minutter, før hun forlader lokalet. Det er 20 minutters salighed! 

Hvis hun derefter er sammen med sin mand og bliver gravid, da fødselskontrol ikke er tilladt, så skal hun ikke komme i mitzvahen, lige som ægteparret ikke må dyrke sex under graviditeten, hvor det i det hele taget er meget vigtigt, at de to parter ikke kommer i fysisk berøring med hinanden - end ikke med fingerspidserne.

"Levende" vand består af to slags vand; det der kommer fra havet, floderne o.l., og regnvand fra himlen. De to typer skal helst "mødes" af sig selv, men er det ikke muligt, hjælper man til, således at de to typer "forenes" og blandes lidt efter lidt til det "levende" vand, hvori kvinden, efter først at have "tabt" et potentielt liv, nu - i kraft af det "levende" vands nåde - genskaber muligheden for en ny gudsvelsignet sjæl.

Hele processen anses for meget intim og privat, så det er vigtigt, at man ikke "støder ind i nogen". Derfor er indgang og udgang adskilt fra hinanden, ligesom der er 10 forberedelsesrum til hvert af de 3 bade. Det kan dog gå galt, så man ser hinanden i venteværelset, men det sker sjældent. Vil man helt undgå risikoen, kan man dog opsøge en mitzvah i et andet jødisk fællesskab.