Jerusalem har haft i alt tre templer alle bygget på det samme sted, det sted hvor klippekuplen på klippemoskeen ligger idag. Det første tempel, Salomos tempel, er angiveligt bygget i kong Salomos regeringstid, nærmere betegnet 10. eller 9. århundrede før Kristus. Salomos tempel gik til grunde ved Nebukadnesars erobring af Jesusalem i 587 før Kristus. Det andet tempel også kaldet Zerubbabels tempel, blev opført efter eksilet i årene 520-15 før Kristus. Under Herodes den Store blev templet udbygget og ombygget. Herodes tempel stod færdigt i år 64 efter Kristi fødsel, kun seks år før det blev ødelagt af romerne i år 70. I dag er det især Israels ortodokse og nationalreligiøse befolkning, der ønsker det jødiske tempel i Jerusalem genopbygget, men hele 64% af landets befolkning, inklusive halvdelen af dem, der definerer sig selv som sekulære jøder, ønsker det jødiske tempel på Tempelbjerget genopbygget.
 

Læs om templet og ønsket om at genopføre det

Synagogen i København
Synagogen er navnet på jødernes religiøse bygning. Ordet synagoge er græsk og betyder forsamlingshus. Synagogen er nemlig både et sted for mødet mellem Gud og menneske og for mødet mellem de troende. Synagogen i Krystalgade i København har en form, der minder om en kirke. Det skyldes, at jøder verden over tilpasser deres hellige bygning efter de religiøse bygninger i det land, de bor i. Gennem historien har jøderne været forfulgt i de fleste lande. Synagogen måderfor ikke skille sig ud, så der bliver lagt mærke til den. Men alle synagoger har nogle fællestræk, som dog er fællestræk, der mere har med indretningen, end med bygningen at gøre. For eksempel har man alle steder et skab til de hellige skrifter og en oplæsningspult. Jøderne har nemlig ofte været nødt til at indrette deres synagoge i midlertidige bygninger eller rum. Københavns Synagoge stod færdig i 1833 og er tegnet af C.F. Hetsch. Dengang var jøderne stadig noget ildesete i Danmark, så synagogen måtte ikke være for iøjnefaldende. Alene det at få tilladelse til at opføre synagogen havde været problematisk for den jødiske menighed. Myndighederne havde sat som krav, at synagogens facade skulle være trukket tilbage i forhold til de andre bygninger i gaden. En vigtig del af facaden er de tolv søjler, som er symbol for Israels tolv stammer. Derudover er bygningen en blanding af orientalsk og dansk kultur. 

                Om synagogen i København (DR 1985)