INDISKE RELIGIONER

Indledning
Puja og darshan - kommunikation med guderne
Bhakti - hengivelsens vej
Hvad er et hengivelsesobjekt
Ritualer og billeder i hjemmet
Tempelritualer
Billedernes formål
Vishnu og hans avartarer
Gudinderne
    Shiva
Ganesha
Brahma
Helgener
Templernes grundstruktur
Facade og inderside
Tempelbilleder
Fremstilling af billederne
Indvielse af billederne
Billederne i det rituelle liv 

INTRODUKTION TIL ISLAM OG ANDRE RELIGIONER FØLGER

Arierne kommer til Indien

Vedaerne om skabelsen

Overgangen fra vedaerne til upanishaderne

, Brahman og Atman

Tekster: 

• Yoga-sutra
• Sammenfatning af de seks filosofiske systemer 
  (kan læses til orientering).

http://www.shiva.org/PhotoJournal/Color.htm

http://www.leksikon.org/html/dk/kaste.htm

De er ikke mennesker som os andre
antropolog Berit Madsen i Undervisningsmateriale til Operation Dagsværk 2002: 
Namaste - Jeg hilser guden i dig

Lænket til kasten (video)

Tekster:

• De fire kaster 
• De fire livsstadier 

• Peter Boile Nielsen m.fl.: Religionshåndbogen, Gjellerup og Gad 1985, side 59-?
• The Gita Series 

og tekster:

• Bhagavadgita 

Bhakti:

• Tantra hymne 
• Shakti digt
• Bhakti digt  
• Krishna og Radha 
• Kærlighed til Krishna 
• Spørg ej 

Tekster: 

• Shiva kult 
• Shiva digt 
• Shiva Purana 
• Bhagavata Purana 
• Vishnu Purana
• Padma Purana  
• Det mandlige og det kvindelige 
• Lyssøjlen 

1. Hvilke egenskaber har de omtalte guder?
2. Hvad går ideen om "avatar" ud på?
3. Hvad er "kult" i religionsfaglig forstand?
4. Beskriv hvilke elementer der indgår i Shiva-kulten.

Buddhisme

Islam

Jainisme

Sikhisme

 Britisk imperialisme

Hindunationalisme og neohinduisme

Buddhisme i Indien 

Introducerende links:

• Life of Buddha 

• Buddhist door 

Jainisme i Indien

Sikhisme i Indien

Se disse links

•  

• http://www.allaboutsikhs.com/gurudwaras/gt06.htm

som en introduktion til dit studium af sikhismen.

Læs om sikhismens oprindelse og udvikling

Filosofi og hellige skrifter

Introduktion

Materiale

Islam i Indien

• Beskrivelse af Delhi-sultanatet ca. 1340
• Stormogulen Akbars reformer ca. 1570-80 

Religiøse primærtekster:

Britisk imperialisme i Indien

Hindunationalisme og neohinduisme 

Denne film indeholder en introduktion til livet i dette kombinerede tempel og ashram. Først hører vi, at
yogierne, her som mange andre steder, lever i et spirituelt fællesskab, baseret på de gamle vedaskrifter, sammen med stedets åndelige mester, der virker som deres lærer. Dernæst forklares nogle centrale forhold ved hinduismen, idet der perspektiveres til andre religioner. Hinduismen har ingen stifter, ingen hellig bogen, ingen åbenbaringer. Santana Dharma er samlebetegnelsen for, hvad det drejer sig om, nemlig at opleve erkendelse eller oplysning om altings sande natur. Hinduismen viser vejen til bevidstgørelse om Maya eller altings illusion, og i ashrammen leder mesteren yogierne mod denne oplysning, som ikke opnås via traditionel tænkning og indlæring, men alene via en erkendelse, der overskrider dette. Normalt opsamler vi blot erfaringer og informationer; vi lærer vores navn, vi lærer om godt og ondt, om at have mål i tilværelsen, lige som vi påvirkes af skolen og samfundets som sådan. Vi lærer hvordan vi bør være, men ikke hvad vi virkelig er, hvad der er essensen i os . Derfor finder vi ikke ro, stabilitet og lykke, før vi opnår erkendelse.

 

 

 

 

---

Denne film begynder med at der gives et eksempel hentet fra radja-yoga. Det handler i sin kerne om, at vi nok kan sanse, føle og tænke, men hvad det er, der sanser, føler og tænker, hvad "jeg´et" er for noget, det ved vi ikke umiddelbart. Yogierne i templet bruger al deres tid til, nærmest som i et laboratorium, at søge viden om denne inderste essens og dermed kilden til lykke. Det allervigtigste i dette spirituelle miljø - som i alle andre - er at finde og tilslutte sig en fuldt oplyst mester. Men dette er ikke en quiz for os på besøg. Yogien ønsker blot at åbne vore øjne, så vi begynder at undres og at søge. Derpå får vi gentaget, at der ikke er nogen grundlægger, åbenbaring, hellig bog o.l. i hinduismen, men alene den altomfattende dharma eller altomfattende religion. Derfor kan man også udtrykke hinduismen på mange forskellige religiøse eller filosofiske måder, ja der findes endog en hinduistisk ateisme, der ikke tror på guder, men som alligevel praktisere spirituel aktivitet. Og der er de som vælger hengivenhedens vej, bhakti-yoga. For eksempel Hare Krishna eller Shiva-bhakti og Vishnu-bhakti. Dette tempel forsøger at inkludere alle veje, herunder visdommens, inyana, hvor man for eksempel søger svaret på "livets mening", hvem man er, hvad bevidsthed er osv. Og Hatha-yoga, den fysiske udøvelse af yoga.  Det hele vil føre frem til erkendelsen af det guddommelige og ens sande natur. Det er ligesom, at der er mange stiger til den samme bjergtop, og "bjergtoppen" er "den rene bevidsthed" eller "selvet". Alle templets gudestatuer repræsentere aspekter af det hellige, for hinduismen er ikke, som mange tror, polyteisme. For hinduer udspringer alting af en substans; den kollektive bevidsthed eller Gud, om man vil.

---

Denne afsluttende film begynder med en understregning af, at vi alle, fra det øjeblik vi er blevet født, dør lidt hele tiden. Dernæst forklares ordet guru, der stammer fra sanskrit, hvor det betyder lærer; musiklærer, biologilærer osv. Begrebets essens er dog den oplyste mester, der via sin erkendelse har transcenderet det mørke, som indhylder sindet, og nu lever i ren bevidsthed. Kun sådan en person vil kunne hjælpe mig med at komme ud af mørket. Så tages der fat på reinkarnations- og karmabegreberne. Karma er noget meget komplekst, men man kan parallelisere til fysikkens lov om energiens konstans. På samme måde er der "noget" der reinkarneres, men det er så dybt et spørsmål, at det ikke kan  forklares på 10 minutter. I filmens anden del er vi inde i et rum indviet til Rada og Krishna. Det minder lidt om et Hare Krishna tempel, da Rada er gudinde for kærlighed og Krishna det mandlige modstykke.

Gudestatuerne symboliserer det guddommeliges mange og skiftende energiformer. For ligesom vi ikke er det samme hele tiden, vi kan være en, når vi er datter, en, når vi er ægtemand, en, når vi er studerende, forfatter, ven osv., på samme måde har det guddommelig mange aspekter. For eksempel moderaspektet, som i dette tempels Durga-figur, eller Ganesh, der kan fjerne  forhindringer osv. Alle gudefigurerne har forskellig symbolik, det være sig redskaber, som de bruger, eller deres legemsdele osv. Shiva findes i mange varianter, men er dog en og samme gud. Symbolikken udspringer af traditionen, af puranaerne og andre hellige skrifter, og viser tit forskellige eksistensniveauer. Manger mennesker har glimtvis erkendelse, men kan ikke fastholde det, hvis ikke de er i nærheden af en mester, der kan hjælpe dem til en fuldkommen forvandling på det indre plan. Guruen kan nemlig følge, hvad der er  sker hos disciplen, mens erkendelsen kommer bag på denne selv. Det guddommelige er til stede i alt i følge de hellige skriftr; i vinden, i træer osv., fordi der er ingen steder, hvor det guddommelige ikke er fuldt tilstede. Men vi ser ikke den sande natur bag det navn eller den form, som vi tilskriver et eller andet. Alt er helligt, men når koen har en særlig status i hinduismen, er det fordi den forbindes med kohyrden Krishna, den menneskelige manifestation af det guddommelige. Tre guder, Vishnu, Shiva og Brahman, repræsenterer de tre livsformer; skabelse, bevarelse og ødelæggelse. Brahman er skaberen, Vishnu er bevareren og Shiva er ødelæggelsens herre. Disse tre kræfter er på spil i hvert eneste øjeblik. Hele tiden skabes der nye celler i vores krop, mens andre går til grunde. Alligevel er der "noget" i os, der består. 
 

---

Guderne afbilledes i mange former svarende til de mange myter om dem. I rummet er der endvidere nogle meget finde tronagtige stole med billeder placeret på sæderne. Det er fotos af den nuværende guru og hans egne tre guruer eller papamparaer, som det hedder på sanskrit.Endelig får vi forklaret de fire forskellige måder, andre eng guruerne kan lever deres liv på i dette fællesskab. Man kan leve i cølibat i en kortere eller længere periode for fuldkommen at hellige sig studierne, man kan leve i et almindeligt ægteskab, man kan vie hele sit liv til at være munk eller man kan leve i en platonisk parforhold, hvor begge tjener templet. De allermest oplyste forlader verden endnu mere og hengiver sig til et liv i huler i de indiske bjerge. Kønnet betyder intet i denne tradition; munke og nonner betragtes fuldstændigt ens. Det handler ikke om kønnet, men om det spirituelle.

Denne film indeholder en generel introduktion til hinduismen, idet vi hører om den historiske tilblivelse, de hellige skrifter og centrale begreber som dharma og skabelse.

 

 

Her hører vi om, hvordan alle religionerne forsøger at forklare de uretfærdige levevilkår, som forskellige mennesker lever under, og om hvordan Hare Krishna finder svaret ved hjælp af karmaloven, idéen om at gøre Gud til centrum i vores liv og bruge meditation som vejen ud af genfødslernes kredsløb, eksemplificeret ved "My name is Earl" o.l.

 

I dette afsnit understreges det først, at man kan have god karma, men misbruge den på yderst negative måder - og omvendt. Dette illustreres med eksempler som George Bush, Adolf Hitler, Martin Luther King, Mother Teresa og Ophra Winfrey. Buddhismens fremstilling af karmaloven inddrages kort, hvorefter der redegøres for forholdet mellem templets munke og nonner og lægfolket, samt den disciplinerede livsførsel, som et liv som munk kræver.

Her forklares det, hvordan man kan nærme sig Gud, når man bruger sin bedekrans og reciterer Guds navne, og bringer sig selv i en meditativ tilstand. Der paralleliseres til andre religioners mystiske dimension, ligesom hele formålet med den religiøse praksis i hinduismen understreges, nemlig at gøre Gud til centrum i ens liv. Forskellen på monoteisme og monisme understreges med  henvisning til hinduismens ene skabergud, hvorpå templets dagsprogram gennemgås. Endelig berøres begreber som kyskhed, kastemærker og renselse.

I dette afsnit hører vi først om Bhaktivedanta Swami Prabhupadas mission, og vi får på denne baggrund et bud på forskellen på Hare Krishna og andre grene indenfor hinduismen; Hare Krishna er langt mere global og også mere ortodoks for så vidt angår de strenge regler om vegetarisme, afholdenhed etc. Til sidst hører vi om, hvordan man bør opføre sig, når man besøger templet, og om hvordan guderne ikke blot repræsenteres ved templets figurer, men - efter en indvielse - er tilstede i disse.

Efter 2 minutters introduktion til gudstjenesten følger små 8 minutters uddrag fra denne.

 

 

 

I denne film er vi først i tempelkompleksets store køkken, hvor man er i gang med at tilberede mad til 600 børn i slumkvarteret Kibera. Dernæst opholder vi os i selve tempelrummet med dets Krishna-alter, dets figur forestillende Bhaktivedanta Swami Prabhupadas osv. Vi ser, hvordan kvinderne forbereder en forestående religiøs højtid, og endelig besøger vi den lille butik, hvor man sælger religiøse artefakter.

I dette afsnit ser vi, hvordan den individuelle gudsdyrkelse udspiller sig; de troende hilser på voksfiguren af Bhaktivedanta Swami Prabhupadas, nærmer sig alteret, hilser guden stående, knælende eller liggende udstrakt på marmorgulvet osv.

 

I dette afsnit møder vi nogle af Kiberas yngste indbyggere; de mange skolebørn, der deltager i den ugentlige "Food for Life"-bespisning.

 

 

I denne film præsenterer to unge sikhere os for nogle af de fænomener, som karakteriserer sikhismen. Vi hører om de rituelle handlinger, som dels præsterne, dels de troende udfører ved gudstjenesten, og vi hører om den bespisning, der finder sted bagefter. Ligeledes hører vi om sikhernes etik, og om den enestående betydning, som Guru Granth Sahib (sikhernes hellige bog, hvis original findes i Punjab) har.

Trods den megen aktivitet (og dermed støj!) i templet, forsøger vore to rundvisere at forklare os om sikhismen 5 k´er: Kesh (uklippet hår), Kara  (et stålarmbånd), Kangha (en kam), Kashaira (shorts) og Kirpan (en daggert). Vi ser hvordan den ene præst overdrager recitation til den næste, uden at der finder en afbrydelse sted og får forklaret, at noget sådan ville være at regne for en synd.
 

De første 27 sekunder af denne film viser det lille sikh-templet Sri Gurdwara_Bazar, som vi har fået præsenteret i de to forrige film, men derefter klippes der til det store sikh-tempel Siri Singh Sabha, hvor den kristne vagtmand viser rundt og fortæller om templets indretning, de forskellige rituelle handlinger osv.