I juli 2010 besøgte jeg Hindu Samaj templet i Bangkok
Del 1 Via den tilhørende skole ankommer vi til templet, hvor
folk ankommer lidt efter lidt og udfører individuelle
ritualer (afsyngelse af hymner, bøn, offer o.l.) rettet mod
gudefigurerne, Lingam og Yoni m.v.
Del 2 Vi er vidne til en helt traditionelt hinduistisk kult,
hvor brahmin og lægfolk tilbeder guderne med blomster, frugt
o.l. Først er strukturen ret løs, men efterhånden fokuserer
alle på brahminens fremføring af Agni og den hellige
hårvifte for guderne o.l. Kulten kulminerer med de troendes
indtagelse af prasad (helliggjort kokosmælk), deres
modtagelse af en tilak (rød prik i panden), samt deres
hengivelse til Agni.
Og i august måned vendte
jeg tilbage...
Del 3
Med nogen besvær finder jeg tilbage til Hindu Samaj, der er
åbent, men i første omgang uden den store aktivitet. Dog er
nogle få mennesker i gang med med individuelle ritualer, og
efter et stykke tid ser vi, hvordan brahminerne hilser på
hinanden - og på guderne, lige som stedets lingam og yoni er
genstand for rituel tilbedelse. Til sidst ser vi, hvordan
brahminerne øver sig på veda-hymnerne - med mere eller
mindre succes.
Del 4
Brahminerne øver stadigt på de gamle veda-hymner, men må
samtidigt hjælpe en lille familie med at bringe et offer til
guderne. Først arrangerer kvinderne på egen hånd
offergaverne, som består af lotusblomster, blomsterkranse,
frugt, juice o.l. Senere dukker familiefaderen op sammen med
en brahmin, der giver diverse anvisninger, hvorefter den
lille familie fremfører deres bønner, mens brahminen bringer
offergaverne helt frem til guderne. Til sidst indtager
familemedlemmerne noget indviet frugt og prasad, ligesom de
får en tilak i panden.
Del 5
En brahmin er i gang med at "servicere" guderne, men
afbrydes at en kvinde, der bringer et mindre offer, og som
tak modtager tilak, indviet frugt og prasad. Dernæst ser vi,
hvordan brahminerne stadigt morer sig med de vanskelige
veda-hymner, alt imens et par skolepiger drister sig til at
gennemføre deres feltarbejde, der består af interview,
notattagning og fotograferen. Som tak for deres interesse
modtager piger noget indviet frugt og prasad, ligesom de får
en tilak ipanden.
The Vishwa Dharma Mandalam Hindu Temple in Manhattan (New
York City)
I marts 2010 besøgte jeg
The Vishwa Dharma Mandalam Hindu Temple på Manhattan. Læs eventuelt merehereller se
nedenstående film.
Denne film indeholder en
introduktion til livet i dette kombinerede tempel og ashram.
Først hører vi, at
yogierne, her som mange andre steder, lever i et spirituelt
fællesskab, baseret på de gamle vedaskrifter, sammen med stedets
åndelige mester, der virker som deres lærer. Dernæst forklares
nogle centrale forhold ved hinduismen, idet der perspektiveres
til andre religioner. Hinduismen har ingen stifter, ingen hellig
bogen, ingen åbenbaringer. Santana Dharma er samlebetegnelsen
for, hvad det drejer sig om, nemlig at opleve erkendelse eller
oplysning om altings sande natur. Hinduismen viser vejen til
bevidstgørelse om Maya eller altings illusion, og i ashrammen
leder mesteren yogierne mod denne oplysning, som ikke
opnås via traditionel tænkning og indlæring, men alene
via en erkendelse, der overskrider dette. Normalt opsamler vi
blot erfaringer og informationer; vi lærer vores navn, vi lærer
om godt og ondt, om at have mål i tilværelsen, lige som vi
påvirkes af skolen og samfundets som sådan. Vi lærer hvordan vi
bør være, men ikke hvad vi virkelig er, hvad der
er essensen i os . Derfor finder vi ikke ro, stabilitet og
lykke, før vi opnår erkendelse.
Denne film begynder
med at der gives et eksempel hentet fra radja-yoga. Det handler
i sin kerne om, at vi nok kan sanse, føle og tænke, men hvad
det er, der sanser, føler og tænker, hvad "jeg´et" er for
noget, det ved vi ikke umiddelbart. Yogierne i templet
bruger al deres tid til, nærmest som i et laboratorium, at søge
viden om denne inderste essens og dermed kilden til lykke. Det
allervigtigste i dette spirituelle miljø - som i alle andre - er
at finde og tilslutte sig en fuldt oplyst mester. Men dette er
ikke en quiz for os på besøg. Yogien ønsker blot at åbne vore
øjne, så vi begynder at undres og at søge. Derpå får vi
gentaget, at der ikke er nogen grundlægger, åbenbaring, hellig
bog o.l. i hinduismen, men alene den altomfattende dharma eller
altomfattende religion. Derfor kan man også udtrykke hinduismen
på mange forskellige religiøse eller filosofiske måder, ja der
findes endog en hinduistisk ateisme, der ikke tror på guder, men
som alligevel praktisere spirituel aktivitet. Og der er de som
vælger hengivenhedens vej, bhakti-yoga. For eksempel Hare
Krishna eller Shiva-bhakti og Vishnu-bhakti. Dette tempel
forsøger at inkludere alle veje, herunder visdommens, inyana,
hvor man for eksempel søger svaret på "livets mening", hvem man
er, hvad bevidsthed er osv. Og Hatha-yoga, den fysiske udøvelse
af yoga. Det hele vil føre frem til erkendelsen af det
guddommelige og ens sande natur. Det er ligesom, at der er mange
stiger til den samme bjergtop, og "bjergtoppen" er "den rene
bevidsthed" eller "selvet". Alle templets gudestatuer
repræsentere aspekter af det hellige, for hinduismen er ikke,
som mange tror, polyteisme. For hinduer udspringer alting af
en substans; den kollektive bevidsthed eller Gud, om man
vil.
Denne afsluttende
film begynder med en understregning af, at vi alle, fra det
øjeblik vi er blevet født, dør lidt hele tiden. Dernæst
forklares ordet guru, der stammer fra sanskrit, hvor det betyder
lærer; musiklærer, biologilærer osv. Begrebets essens er dog den
oplyste mester, der via sin erkendelse har transcenderet det
mørke, som indhylder sindet, og nu lever i ren bevidsthed. Kun
sådan en person vil kunne hjælpe mig med at komme ud af mørket.
Så tages der fat på reinkarnations- og karmabegreberne. Karma er
noget meget komplekst, men man kan parallelisere til fysikkens
lov om energiens konstans. På samme måde er der "noget" der
reinkarneres, men det er så dybt et spørsmål, at det ikke
kan forklares på 10 minutter. I filmens anden del er vi
inde i et rum indviet til Rada og Krishna. Det minder lidt om et
Hare Krishna tempel, da Rada er gudinde for kærlighed og Krishna
det mandlige modstykke.
Gudestatuerne
symboliserer det guddommeliges mange og skiftende energiformer.
For ligesom vi ikke er det samme hele tiden, vi kan være en,
når vi er datter, en, når vi er ægtemand, en, når
vi er studerende, forfatter, ven osv., på samme måde har det
guddommelig mange aspekter. For eksempel moderaspektet, som i
dette tempels Durga-figur, eller Ganesh, der kan fjerne
forhindringer osv. Alle gudefigurerne har forskellig symbolik,
det være sig redskaber, som de bruger, eller deres legemsdele
osv. Shiva findes i mange varianter, men er dog en og samme gud.
Symbolikken udspringer af traditionen, af puranaerne og andre
hellige skrifter, og viser tit forskellige eksistensniveauer.
Manger mennesker har glimtvis erkendelse, men kan ikke fastholde
det, hvis ikke de er i nærheden af en mester, der kan hjælpe dem
til en fuldkommen forvandling på det indre plan. Guruen kan
nemlig følge, hvad der er sker hos disciplen, mens
erkendelsen kommer bag på denne selv. Det guddommelige er til
stede i alt i følge de hellige skriftr; i vinden, i
træer osv., fordi der er ingen steder, hvor det guddommelige
ikke er fuldt tilstede. Men vi ser ikke den sande natur bag
det navn eller den form, som vi tilskriver et eller andet. Alt
er helligt, men når koen har en særlig status i hinduismen, er
det fordi den forbindes med kohyrden Krishna, den menneskelige
manifestation af det guddommelige. Tre guder, Vishnu, Shiva og
Brahman, repræsenterer de tre livsformer; skabelse, bevarelse og
ødelæggelse. Brahman er skaberen, Vishnu er bevareren og Shiva
er ødelæggelsens herre. Disse tre kræfter er på spil i hvert
eneste øjeblik. Hele tiden skabes der nye celler i vores krop,
mens andre går til grunde. Alligevel er der "noget" i os, der
består.
Guderne afbilledes i
mange former svarende til de mange myter om dem. I rummet er der
endvidere nogle meget finde tronagtige stole med billeder
placeret på sæderne. Det er fotos af den nuværende guru og hans
egne tre guruer eller papamparaer, som det hedder på
sanskrit.Endelig får vi forklaret de fire forskellige måder,
andre eng guruerne kan lever deres liv på i dette fællesskab.
Man kan leve i cølibat i en kortere eller længere periode for
fuldkommen at hellige sig studierne, man kan leve i et
almindeligt ægteskab, man kan vie hele sit liv til at være munk
eller man kan leve i en platonisk parforhold, hvor begge tjener
templet. De allermest oplyste forlader verden endnu mere og
hengiver sig til et liv i huler i de indiske bjerge. Kønnet
betyder intet i denne tradition; munke og nonner betragtes
fuldstændigt ens. Det handler ikke om kønnet, men om det
spirituelle.
Hare Krishna i England (London)
I september 2009 besøgte jeg Radha Krishna Templet i
London. Læs eventuelt mere her
eller se nedenstående film.
Denne film
indeholder en generel introduktion til hinduismen, idet vi hører
om den historiske tilblivelse, de hellige skrifter og centrale
begreber som dharma og skabelse.
Her hører vi om,
hvordan alle religionerne forsøger at forklare de uretfærdige
levevilkår, som forskellige mennesker lever under, og om hvordan
Hare Krishna finder svaret ved hjælp af karmaloven, idéen om at
gøre Gud til centrum i vores liv og bruge meditation som vejen
ud af genfødslernes kredsløb, eksemplificeret ved "My name is
Earl" o.l.
I dette afsnit
understreges det først, at man kan have god karma, men misbruge
den på yderst negative måder - og omvendt. Dette illustreres med
eksempler som George Bush, Adolf Hitler, Martin Luther King,
Mother Teresa og Ophra Winfrey. Buddhismens fremstilling af
karmaloven inddrages kort, hvorefter der redegøres for forholdet
mellem templets munke og nonner og lægfolket, samt den
disciplinerede livsførsel, som et liv som munk kræver.
Her forklares det, hvordan man kan
nærme sig Gud, når man bruger sin bedekrans og reciterer Guds
navne, og bringer sig selv i en meditativ tilstand. Der
paralleliseres til andre religioners mystiske dimension, ligesom
hele formålet med den religiøse praksis i hinduismen
understreges, nemlig at gøre Gud til centrum i ens liv.
Forskellen på monoteisme og monisme understreges med
henvisning til hinduismens ene skabergud, hvorpå templets
dagsprogram gennemgås. Endelig berøres begreber som kyskhed,
kastemærker og renselse.
I dette afsnit
hører vi først om Bhaktivedanta Swami Prabhupadas mission, og vi
får på denne baggrund et bud på forskellen på Hare Krishna og
andre grene indenfor hinduismen; Hare Krishna er langt mere
global og også mere ortodoks for så vidt angår de strenge regler
om vegetarisme, afholdenhed etc. Til sidst hører vi om, hvordan
man bør opføre sig, når man besøger templet, og om hvordan
guderne ikke blot repræsenteres ved templets figurer, men
- efter en indvielse - er tilstede i disse.
Efter 2 minutters
introduktion til gudstjenesten følger små 8 minutters uddrag fra
denne.
Hare Krishna i Kenya (Nairobi)
Hare Krishna
er forholdsvis godt repræsenteret i Kenya, og de
første Krishna-templer blev etableret i Nairobi og Mombasa i 1969.
Samme år fandt de første initiationsceremonier sted i Nairobi.
I dag har Hare Krishna sine hovedcentre i Kisumu,
Mombasa og Nairobi. Læs mere her om "How
Krishna Consciousness came to Africa"
eller se nedenstående film fra
4. august 2009.
I denne film er vi først i
tempelkompleksets store køkken, hvor man er i gang med at tilberede
mad til 600 børn i slumkvarteret
Kibera. Dernæst
opholder vi os i selve tempelrummet med dets Krishna-alter, dets
figur forestillende Bhaktivedanta Swami Prabhupadas
osv. Vi ser, hvordan kvinderne forbereder
en forestående
religiøs højtid, og endelig besøger vi den lille butik, hvor man
sælger religiøse artefakter.
I dette afsnit ser vi, hvordan den
individuelle gudsdyrkelse udspiller sig; de troende hilser på
voksfiguren af
Bhaktivedanta Swami Prabhupadas, nærmer
sig alteret, hilser guden stående, knælende eller liggende udstrakt
på marmorgulvet osv.
I dette afsnit møder vi nogle af
Kiberas yngste indbyggere; de mange skolebørn, der deltager i den
ugentlige "Food for Life"-bespisning.
Sikhisme i Kenya
(Nairobi)
Der findes sikhere i
alle større byer i Kenya. Deres antal er estimeret til et sted
mellem 7000 og 21000 ud af de alt i alt ca. 22 millioner verden
over, der gør sikhisme til verdens 5. største religion. Der er 37
Sikh-templer i Kenya.
I denne film præsenterer to unge
sikhere os for nogle af de fænomener, som karakteriserer
sikhismen. Vi hører om de rituelle handlinger, som dels
præsterne, dels de troende udfører ved gudstjenesten, og vi
hører om den
bespisning, der finder sted bagefter. Ligeledes hører vi om
sikhernes etik, og om den enestående betydning, som Guru
Granth Sahib (sikhernes hellige bog, hvis original findes i
Punjab) har.
Trods den megen aktivitet (og dermed
støj!) i templet, forsøger vore to rundvisere at forklare os om
sikhismen 5 k´er: Kesh (uklippet hår), Kara
(et stålarmbånd), Kangha (en kam), Kashaira
(shorts) og Kirpan (en daggert). Vi ser hvordan den ene
præst overdrager recitation til den næste, uden at der
finder en afbrydelse sted og får forklaret, at noget sådan ville
være at regne for en synd.
De første 27 sekunder af denne
film viser det lille sikh-templet
Sri Gurdwara_Bazar, som vi har fået præsenteret i de to
forrige film, men derefter klippes der til det store sikh-tempel
Siri Singh Sabha, hvor den kristne vagtmand viser rundt
og fortæller om templets indretning, de forskellige rituelle handlinger
osv.