Der findes flere forskellige moskétyper. En af dem er ivanen, som er en aflang, firkantet bygning med et stort, overhvælvet rum indvendigt. Ivanens ende side er åben og vender ud mod en gård. Ofte er fire ivaner bygget omkring den samme gård. Sultanmoskéen har en stor kuppel i midten. Ud fra den bygning, der bærer kuplen, breder mindre halv- og kvartkupler sig. Moskéer er som regel rigt udsmykket med dekorationer og ornamenter. Inden for islam er det ikke tilladt at afbilde mennesker, så i stedet er det geometriske mønstre og plantemotiver, man bruger i dekorationerne. Ofte er de udført som mosaikker med glaserede fliser eller farvet glas. Indvendigt består moskéen af et aflangt hovedrum, haram, der altid vender mod Mekka, muslimernes hellige by. Langs haramens vægge står søjler eller piller, der er forbundet med arkader. Arkaderne løber parallelt med kiblaen, som er endevæggen. Det er kiblaen, der viser retningen mod Mekka og dermed den retning, muslimerne skal vende sig mod under bønnen. I kiblaen er en niche, mihrab, der som regel er omkranset af en bue og to søjler. I nichen står imanens prædikestol. Foran haramen ligger en gård eller et rum, der også er omgivet af søjler.