|
| |
|

Auguste Rodin: Le Penseur, ca. 1880
|
|
|
Primærtekster:
Poul Storgaard Mikkelsen: Den optimale behandling? - Om medicinsk etik,
Systime 2001:
Baggrundsstof:
Primærtekster:
Poul Storgaard Mikkelsen: Den optimale behandling? - Om medicinsk etik,
Systime 2001:
Baggrundsstof:
Primærtekster:
Poul Storgaard Mikkelsen: Den optimale behandling? - Om medicinsk etik,
Systime 2001:
Baggrundsstof:
Primærtekster:
Poul Storgaard Mikkelsen: Den optimale behandling? - Om medicinsk etik,
Systime 2001:
Baggrundsstof:
Genteknologi
Arbejdslivets etik
Dyre-etik
Hverdagsetik
|
|
Tekst 2:
Immanuel Kant:
Af "Grundlæggelse af
moralens metafysik", 1785
|
- Redegør for Kants kategoriske imperativ.
- Hvori består moral loven ifølge Kant?
- Hvad anser Kant for det styrende bag
individets handlinger og opfattelserne af dem?
- Hvorfor er det moralen og ikke formålet med
handlingen, der bestemmer viljen?
- Hvordan forholder Kant sig til begreberne
vilje, moral, handling, fornuft og henseende?
- Hovedtesen i Kants metafysik er : "Det er
ikke muligt at tænke sig noget i denne verden, ja end ikke engang uden for
den, som kan anses for godt uden en god vilje." Hvordan
forholder man sig til denne tænkning i det moderne samfund?
- Er der tale om en entydig grundlæggelse af
moralens metafysik, eller giver den mulighed for individuel tolkning? –Hvorfor
/ hvorfor ikke?
Links til relevante Immanuel Kant sider:
Baggrundstekst fra:
"Kant", indledning, oversættelse og
noter, v. Justus Hartnack (Munksgaard, 1991)
|
Tekst 4:
Jeremy Bentham:
Af "En indføring i
principperne for moral og lovgivning"
|
- Redegør for de styrende kræfter i mennesket, der
ligger til grund for vores handlinger og tanker.
- Redegør for nytteprincippet, samt redegør for hvad
der forstås ved nytte og lykke.
- Redegør for hvad der forstås ved samfundet.
- Hvorledes bestemmer man, om en handling er i
overensstemmelse med nytteprincippet.
- Redegør for Benthams model for bestemmelse, om en
handling opfylder nytteprincippet.
Tekst 6:
Peter Kemp:
"Det uerstattelige"
|
S :
Problemstillingen: Er mennesket blot "en ting eller et middel", eller
har mennesket en værdi i sig selv, som man aldrig kan erstatte. Er mennesket en
bunke molekyler med forskellige DNA- aftryk eller er mennesket unik både
psykisk og måske eksistentielt.
E :
To tvillinger med samme DNA, hvor én af dem dør, har man så lidt
uerstatteligt tab, eller har man en ekstra person, som man kan erstatte den
døde med, fordi man har det samme DNA?
N :
Kantes: "Mennesket er et mål i sig selv, aldrig et middel. Folk udnytter
andre for at opnå et mål, f. eks. ansættelse af folk på fabrikkerne, hvor de
kan erstattes af andre folk."
Nøgleord: Mennesket har en umålelig værdi.
A :
Hvis du mister en du elsker, vil du føle tab, og vedkommende vil aldrig kunne
erstattes for enhver pris. Det moderne menneske betragter et hvert menneske som
noget unikt, noget som man ikke rigtigt kan forklare, men som man mener er
psykisk eller eksistentielt.
T :
Kant går allerede ud fra, at mennesket er uerstatteligt og unikt.
Kristendommen har grundlagt tesen om, at mennesket er uerstatteligt og
værdifuldt. Dette kan man bl.a. se i lignelsen om "den fortabte søn",
da faderen sætter mere pris på "den forsvundne søn" end den søm,
som hele tiden har været der. Faderen begrunder det med, at "den
forsvundne søn" var tabt, derfor var han mere værdifuld ved
tilbagekomsten. Dette kristne synspunkt har senere banet vej for
menneskerettighederne.
M :
Mennesket er godt nok et biologisk væsen, men der er noget psykisk eller måske
eksistentielt, som gør at det er umuligt at finde to mennesker, som er ens.
Netop derfor skal man bruge hvert menneske som mål i sig selv og aldrig som et
middel.
Spørgsmål :
- Eksisterer der noget andet end det biologiske menneske?
- Er det ok at bruge folk som et middel? Hvorfor og i
hvilken grad?
- Undersøg hvad disse organisationer mener om
menneskets værdi:
Amnesty International:
www.amnesty.dk
Etisk Råd:
www.etiskraad.dk
National Right to live:
www.nrlc.org
Fight the penalty in USA:
www.fdp.dk
Links :
|
Tekst 16:
Lee M. Silver:
"Trangen
til at få et barn"
|
- Hvad skyldes trangen til at få barn?
- Hvilken indvirken har generne på vores evne
til at formere os?
- Hvilken ting i vores adfærd hjælper på
vores forplantningsevne?
- Hvorfor har nogle mennesker ikke lyst til at
få børn?
- Skal barnløshed behandles som et lidelse?
- Diskuter om ufrivillig barnløshed er opgave
for det offentlige sundhedsvæsen?
Tekst 19:
Claus Dahl Kristensen:
"Den
genteknologiske racehygiejne"
|
- Hvordan kan det være, at Claus Dahl Kristensen (CDK)
er imod genteknologi ? / Hvoraf udspringer hans vrede ?
- Hvad mener CDK med, at der ikke er ret langt fra
kvindens eget valg til samfundets krav mht. om et sygt foster skal fjernes
eller ej ?
- Hvad siger CDK om livskvalitet og sine egne erfaringer
?
- Hvad mener han med "…ingen kender som bekendt
dagen, før solen går ned…" ?
- Hvad vil genteknologien ifølge CDK blive brugt til i
fremtiden ?
Tekst 17:
Mogens Jacobsen:
"Det er ikke en
menneskeret at få børn"
|
- Gør rede for MJ´s syn på barnløshed i
forhold til sygdom.
- Hvad mener MJ er en virkelige
menneskerettighed?
- Hvilke etiske problemer mener MJ, der kan
være ved kunstig befrugtning?
- Hvordan er kvinders/mænds reaktion på
barnløshed?
- Gør rede for hvilke oplevelser par har af
barnløshed, og hvordan kan evt. problemer afhjælpes?
- Hvordan kan gravilitetsønsket påvirke
parernes hverdag?
- Hvad er MJ´s konklusion?
|
Tekst 21:
James Watson:
"Gen-svar stiller store
spørgsmål"
|
1: Kan man tillade at sammenligne nutidige eugeniske
forskning med nazismens?
2: Hvordan forholder I jeg til Watsons syn på forskningen
omkring genetiske indgreb på fostre?
3: Har et ufødt barn ret til at blive født, hvad enten
det er raskt eller sygt?
4: Hvilke fordele og ulemper vil der være i at overlade
valget om abort eller ikke abort til staten?
5: Hvor meget indflydelse bør religion eller etik have i
spørgsmålet om genetisk manipulation?
Tekst 39:
P. C. Jersild:
"Er det en pligt at
leve?"
|
- Beskriv de 3 eksempler P. C. Jersild giver på
tilfælde hvor dødshjælp har været en god ting for både patient og
familie.
- Er det tilladt for alle at få aktiv dødshjælp? Hvis
ikke, hvem afgør så hvem der kan få aktiv dødshjælp?
- Hvad er de 4 principper man normalt anvender inden for
sygehusvæsnet i forhold til etik?
- Mener du at man selv skal have lov til at bestemme om
man vil have aktiv dødshjælp, under forudsætning af at personen ikke er
dement eller senil.?
- Hvad mener du om aktiv dødshjælp og hvorfor?
- Skal en livstræt 25 årig have adgang til aktiv
dødshjælp?
Tekst 40:
Erling Johannes Husabø:
"Ret til
selvvalgt livsafslutning?"
|
- Hvad er argumenterne, henholdsvis for og imod
legalisering og privatisering af aktiv dødshjælp?
- Hvad er kerneargumentet for legaliseringsforkæmperne?
- Hvorfor er det svært at tilpasse loven, ved
legalisering af aktiv dødshjælp?
- Hvad er det der gør, at flere mennesker i dag finder
det i orden med aktiv dødshjælp?
- Hvad er jeres egen holdning til problematikken i
teksten?
Tekst 41:
Jan Utzon:
"Forholdet til døden er
højest personligt"
|
- Er det rimeligt, at sammenligne eutanasi med
abort?
- Bliver eutanasi nogen sinde legaliseret i DK?
- Hvordan kunne en evt. lov udformes?
- Hvilke betingelser skulle opfyldes for at
eutanasi ville være acceptabelt?
- Bliver eutanasi udført i det skjulte i DK i
dag? (Ligesom abort gjorde, før det blev legaliseret)
- Kan man forestille sig at legaliseringen af
eutanasi vil blive misbrugt?
- I Holland er eutanasi fornyelig blevet
legaliseret med succes. Kan man forestille sig at de øvrige Vesteuropæiske
lande vil følge efter inden for den nærmeste fremtid?
Links:
|