Vinranker, pilegrene, bomuld,
træ
46 cm lang, 17 cm i diameter
Dette artifakt
er en ceremoniel krone som blev båret af de mandlige
ainuer. Nogle tidlige kilder fortæller, at den blev båret af
bjørnejægerne, men senere
forskning foreslår, at denne hovedbeklædning har været båret af
mændene, ikke under jagten, men under iyomante-ritualet
eller ved andre særlige ritualer.
Iyomante,
eller "tilbagesendelses-ritualet",
er et af de ainu-ritualer som
japanske og vestlige forskere har studeret mest. |
 |
For
at forstå ceremonien, må man
have sat sig ind i hvordan ainuernes kosmiske
verdensbillede deler universet op i to: Ainu mosir,
den fysiske verden på jorden,
og kamui mosir, den metafysiske
verden, hvor ånderne og forfædrene lever. Ainuerne
troede, at alt i Ainu mosir,
heriblandt alt det levende og det
ikke-levende, blev kontrolleret
af en ånd på besøg fra kamui mosir.
Bjørne-ånderne,
som man virkelig nærede respekt for på grund af deres stærke
kræfter, var fanget inden i de bjørne, som ainuerne jagtede. Efter at bjørnen var
nedlagt, måtte man sætte ånden fri, så den kunne rejse til sit oprindelige
hjemsted. Her ville den hvile ud, leve sit liv, for måske atter at vende
tilbage til
Ainu mosir som bjørn engang i fremtiden.
Under iyomante-ritualet
udførte man derfor et ceremonielt bjørnedrab, for derved at
sætte bjørne-ånden fri og hjælpe den på vej hjem til
åndeverdenen. Ent bjørneunge blev indfanget sidst på
vinteren og hjembragt til ainuernes landsby.
|
Den
blev derpå indespærret i et stort bur lavet af
tømmer, men ellers behandlet godt,
idet man sørgede for føde og vand, samt regelmæssig
motion. Iyomante-ritualet
blev afviklet i det tidlige efterår. Rigelige
mængder af mad og drikke blev forberedt til de besøgende, som var samlet
fra hele nærområdet. Ceremonien
varede tre dage og bestod af festmåltider,
hyldester til de tilrejsende, og danse.
Bjørnen, som var draperet
med stof og smykker, blev ført rundt på kultpladsen og
fik forevist gaver som sværd og pilekogger.
Bønner, hvor man bad om, at bjørneånden ville være venligstemt under
dens fangenskab og at den ville være tilfreds med de gaver som den
modtog. Derpå blev bjørnen dræbt ved at man
beskød den med pile. Sommetider tappede man
blodet af den og lod enten de ældste drikke det eller dryppede det ud
over de syge. Derpå blev bjørnen flået og hovedet
skilt fra kroppen. Man udsmykkede derpå hovedet og stillede det på
en nusa.
|
|

Nusa |
Dernæst bad
man til, at bjørne-ånden ville vende tilbage til åndeverdenen, og til
allersidst afskød man en ceremoniel
pil i den retning, som man mente kamui mosir
befandt sig, således at
ånden kunne finde vej.
Iyomante-ritualet
var en offentlig begivenhed og hovedritualen
i ainuernes religiøse liv.
Man havde sit fineste tøj på under denne ceremoni
og de gaver man ofrede til bjørneånden var valgt med
stor omhu. Kroner, som den der er afbilledet ovenfor,
var en nødvendighed for at fuldende
påklædningen til denne den vigtige ceremoni.
Man gennemfører stadig Iyomante-ritualet
i Hokkaido, og de ceremonielle
kroner bliver stadig båret af de mandlige deltagere.
Denne krone er lavet af pilegrene med
inau-lignende
spåner hægtet på den bagerste del. Jo flere spåner,
jo mere værdifuld er kronen. En lille figur
forestillende et bjørnehoved er fæstnet forrest på kronen.
Andre sådanne kroner kan have
ræve-,
ørne-, eller falkehoveder.
De seks strimler, som er hægtet på
denne krone, er lavet af bomuld,
men silke er også populært.
De skal symbolisere håret og benene på den udskårne figur
forrest på kronen.
|