|
Takstræ, kirsebærtræ, vinranke
110 cm lang
Ainuerne jagtede stort set kun med flitsbuer som den der ses
her. Lige netop denne flitsbue blev udstillet
i St. Louis i 1904, men den har uden tvivl været
brugt til at jage hjorte, ræve og bjørne i Hokkaidos
vilde natur.
Ainuernes flitsbuer var lavet på en anden måde end de buer
som blev benyttet af japanerne syd på. Japanernes
flitsbuer var normalt sammensat af forskellig træsorter med forskellig grad
af elasticitet. Ainuernes flitsbuer, som denne her,
blev normalt lavet af ét enkelt stykke taks- eller lindetræ.
Disse træsorter var rigt repræsenteret i det nordlige Japan
og det østlige Rusland.
Strengen var lavet af snoede blåregnsranker og blødgjort ved
at ligge i fiskeolie. Som man kan se, var nogle gjort
yderlige stærke ved at være omviklet med bark fra kirsebærtræer.
Ainu-børn øvede sig fra tidlig alder i at skyde til måls og
der blev afholdt små konkurrence i nærområdet. Voksne
jægere kunne efter sigende med en god bue ramme en stillestående hjort helt
præcist på omkring 200 meters afstand.
Ved verdensudstillingen i Louisiana i 1904,
deltog Sangyea (se
her), som var en mandlig ainu
fra den udstillede "levende
gruppe", i konkurrencerne ved et "antropologisk
atletikstævne". Ved disse stævne lod man folk
fra de forskellige besøgsgrupper kæmpe mod hinanden i diverse konkurrencer.
Sangyea, der brugte en flitsbue magen til denne, deltog i en
bueskydningskonkurrence og blev dekoreret for sin
andernplads.
|
