Træ, jern, sælskind, vinranke
85 cm lang

Harpunen til højre er en af de mange ainu-genstande som blev donoret af Robert H. Bakers gods i 1912 og som han sandsynligvis havde erhvervet sig på Hokkaido engang i slutningen af 1800-tallet eller i begyndelsen af 1900-tallet. Man brugte spyd som dette til fiskeri i Hokkaidos mange floder, og tilvejebragte herved hovedbestanddelen af ainuernes kost.
Spyddet til højre består af et stykke træ, en line af snoet vinranke, et stykke sælskind, og en metalkrog. Den første del af linen er fastgjort til sælskindet, der også er fastgjort til det næste stykke line, hvori metalkrogen så er fastgjort. Krogen peger her fremad, men kan vil vende sig, når linen affyres. Andre af denne slags harpuner har større eller mindre metalkroge, men alle har de den samme evne til at vende sig rigtigt ved  affyringen.
Disse harpunner blev oftest, selvom de også kunne benyttes fra båd, afskudt ned i floden eller søen fra bredden. Man lavede også isfiskeri ved at bore et hul i isen, hvori man så affyrede en af disse harpuner. Fiskerne ventede med harpunen holdt i position indtil der kom en fisk svømmende,  hvorpå de affyrede den og lod krogen suse afsted, for til sidst at sætte sig fast i den sprællende fisk, der ingen mulighed havde for at undslippe. Dette var dog blot én måde at fange fisk på. Andre metoder bestod i trænede hunde eller brugen af net eller fælder.