EMUSH
Ainuernes sværd

Dette svær blev skænket museet af Robert Darcy i 1987. Darcy var udstationeret i Japan efter 2. verdenskrig som officer i den amerikanske hær, Under rejse på Hokkaido fik han gaver af de ainu-familier som han besøgte. Blandt de ting han donerede til museet var blandt andet sværd, og et af dem ses her. Det har en let buet klinge og et kårdefæste af to stykker træ. De to stykker træ holdes sammen af metaltråd og er meget skrøbelige. Der er bundet en udsmykning af stål fast med yderligere metaltråd. Den forestillende to modsatrettede blade. Sværdets parerplade er en stiliseret krysantemumblomst, et symbol på den japanske herskerfamilie. Skeden er også lavet af to stykker træ og forstærket med strimler fra kirsebærtræets bark. Motiver i overensstemmelse med ainu-traditionen er blevet udskåret i skeden. Ainuerne smedede ikke selv deres sværd, og klingen på dette svær var, lige som alle andre klinger, højst sandsynligt erhvervet ved samhandel med japanske smede engang i det tidlige 1900-tal eller sidst i 1800-tallet. Udsmykningen på kårdefæstet er, ligesom parerpladden, også fra Japan. På skeden er der dog ainu-billeder. Mændene gjorde sig stor umage med at udskære og beskytte deres skeder. Koner eller nære kvindlige slægtninge lavede remme til sværderne (se her), så man stolt kunne bære dem hængende på ryggen til alles.
At skaffe sig sværd gennem handel, især samtidigt med at man er i krig med den japanske hær, var en udfordring, og sværd var sjældne. De blev regnet for store skatte og det bedste man kun arve. De blev opbevaret med ærbødighed i hjemmet, når de ikke blev brugt.
I modsætning til deres naboer i syd, brugte ainuerne ikke deres sværd i krigsførelse. For dem var sværderne meget kraftfulde hellige genstande og blev kun brugt ved ritualerne. Sværderne blev brugt under dans i forbindelse med "hjemsendelsesritualer" som iyomante (læs om iyomante her).

Under disse ritualer blev en ånd, der blev holdt fanget i den fysiske verden æret med danse og gaver, for derpå at blive sat fri, så den kunne vende tilbage til  metafysiske verden, hvor ainuerne mente, at ånderne holdt til. Sværd blev også brugt til ceremonier der skulle bekæmpe sygdomme - de som var forårsaget af onde ånder i landsbyen - ved at man skar i luften. Man håbede, at denne skæren ville såre ånderne og forhindre sygdomme i at angribe landsbybeboerne.